Advarsel: Gary Vaynerchuk bander som en havnearbejder

Advarsel: Gary Vaynerchuk bander som en havnearbejder

Vi er ALLE sælgere!

Hvis du er gift eller hvis du lever i en eller anden form for fast parforhold, er du sælger. Hvis du har børn, er du helt sikkert sælger. Hvis du arbejder et sted, hvor der er kolleger eller noget så besynderligt som kunder, er du sælger. Hvis du påstår, at du IKKE er sælger, har du i bedste fald ikke fattet en meter og i værste fald er du en person, som de færreste gider at være i stue med. A la typen som er hammer ligeglad med, hvad andre tænker og føler.

Nu da vi har slået fast, at du ER sælger, vil jeg varmt anbefale dig, at følge en fyr ved navn Gary Vaynerchuk.

Gary Vaynerchuk immigrerede fra Sovjetunionen til New Jersey i 1978, hvor faren åbnede en vinforretning. Gary V blev senere og i en tidlig alder involveret i forretningen og på få år voksede den fra $3 mio. til $70 mio. Det gjorde den primært igennem det som blev kendt som Wine Library – en video podcast. Wine Library nåede 1.000 udsendelser inden Gary Vaynerchuk annoncerede, at han nu ville bruge det meste af sin energi på VaynerMedia; et digital bureau, der er vokset fra 0 til over 600 ansatte siden 2011. Verdens vist nok hurtigst voksende digital bureau.

Det som – efter min ydmyg mening – gør Gary Vaynerchuk speciel er hans kongstanke om altid at ville “overlevere”. Hvis du ALTID sørger for at give andre værdi, vil du selv opnå det samme; nærmest automatisk og i rå mængder.

40 år

I dag, lørdag den 14. november 2015 fylder Gary Vaynerchuk 40 år og han har allerede nået langt mere end de fleste mennesker når i løbet af et helt liv.

En af de måder, du kan følge Gary Vaynerchuk er The #AskGaryVee Show, som du kan se på Youtube eller rage til dig på iTunes som podcast. Prøv det og hvis du efter et par gange helt seriøst kan sige, at det intet gjorde for dig, så send mig en mail på steen@detmindrebureau.dk og så sender jeg dig et par c-vitaminer eller andet, der forhåbentligt kan holde dig bedre i gang 😉

Han er også “forfatter”

Gary Vaynerchuk står fadder til flere bøger: Crush It og Jab Jab Jab Right hook er nok de mest kendte. Specielt Jab Jab Jab Right hook er virkelig en meget inspirerende bog. Når forfatter står i “” skyldes det, at han vist nok bruger en ghost writer. Det gør ikke bogen mindre læsbar. Måske tværtimod og netop derfor.

[instagram-feed id="1697296" num=9 cols=3 showcaption=false showlikes=false showcaption=false showfollow=false buttontext="Vis flere" buttoncolor=#00d12b showheader=false]
Her er det nye Sociale Medie – måske…?

Her er det nye Sociale Medie – måske…?

  • Facebook har på ca. 10 år samlet mere end 1,5 mia. daglige brugere
  • Instagram blev etableret i 2010 og rundede for nylig 400.000.000 brugere. Facebook, som ejer Instagram, forventer at nå 1 mia. brugere indenfor de kommende 3 år.
  • Twitter blev gjort offentligt tilgængeligt i 2006 og har 316.000.000 aktive daglige brugere
  • Pinterest blev etableret i 2010 og har for nylig passeret 100.000.000 brugere
  • Snapchat har ca. 100.000.000 daglige brugere, som sender 400.000.000 snaps dagligt

Sociale Medier er (eller kan være) mega big business. Derfor er der givetvis lys i mange kældre og garager rundt om i verden, hvor iværksættere af alle typer hænger over smartphones og computere i håbet om at skabe den næste store succes. Og det næste store sociale medie er med stor sandsynlighed lige rundt om hjørnet.

Det store spørgsmål er bare: Hvad bliver det næste store hit indenfor sociale medie?

BLAB kunne være et bud.

Hvad er Blab?

Blab er en live-casting video platform, som giver dig (alle) mulighed for at afholde dit helt eget online talkshow. Du kan som host invitere op til 3 gæster, som kan deltage i showet mens alle, der har lyst, kan sidde i fred og ro bag skærmen og følge med. Du kan egentlig forestille dig et traditionelt Michael Meyerheim talkshow med 3 gæste stole. Indholdet i stolene kan udskiftes løbende både via en invitation fra værten eller ved at de som kigger på showet “tilbyder sig”. Værten skal godkende en gæst og kan til enhver “smide” gæsten ud igen. Hvis værten forsvinder, stopper showet. Ligesom i den virkelige verden. Ingen Meyerheim, ingen show.

Nogen har sammenlignet blab med skype og der er visse ligheder. Der er dog den store forskel, at skype er forbeholdt de som rent faktisk deltager – altså uden publikum. En blab kan i teorien have et ubegrænset publikum og p.t. op til 4 deltagere.

Når du er logget på Blab.im (du kan bruge din Twitter konto), kan du deltage i chat, som kører sideløbende med selve “showet”. Du kan give “props” (likes) til de enkelte deltagere undervejs. Hvis ikke du er logget på, kan du stadig følge showet, men du kan ikke chatte og proppe anonymt.

Blab’ens vært modtager kort tid efter afslutningen et link til episoden. Værten kan (som jeg har forstået det) downloade hele råfilen, som kan redigeres efter eget ønske. Alle kan gense afsluttede blabs.

Blab.im blev lanceret for få måneder siden og kører i skrivende stund i en beta version.

Hvilken rolle spiller Blab egentlig

Jeg har set en del Blabs de seneste måneder og der er et eller andet dragende over mediet. Indimellem falder man også over 4 mere eller mindre tossede individer, som blab’er fordi de kan og ikke fordi, der er et egentlig formål, men hey, det var (er) jo også tilfældet med Youtube. Gudskelov kan du lukke ned for nogen ligeså hurtigt, som du åbnede for dem.

Blab er i sin nuværende form primært et amerikansk fænomen, men mon ikke det snart spreder sig. I starten syntes jeg, der var en overvægt af blabs indenfor sociale medier. Og måske er det ikke så mystisk endda. Det bør vel være såkaldte “social media experts” der har fingeren på pulsen og opdager og udforsker nye platforme først. Nu er dog også blabs i alt fra madlavning til sport.

Blabs fremtid

Selve brugerdelen omkring Blab lader til at være forholdsvis ligetil. Du skal bruge enten en computer, smartphone eller en tablet, en mikrofon og en nogenlunde internetforbindelse. That’s it. I teorien kan én deltager sidde på et Norwegian fly mens de 3 andre er spredt over resten af verden og i løbet af ingen tid, kan de diskutere alt mellem himmel og jord med den resterende del af verden som tilskuere.

Kan man forestille sig, at der er publikum til 2, 3 eller 4 mennesker, der blabber om puddelhunde? Helt sikkert. Kan man forestille sig, at der er publikum til en politisk debat mellem forskellige partiledere. Helt sikkert. Kan man forestille sig, at der er publikum til Martin Thorborg, der interviewer iværksættere. Uden tvivl. Hvad med hele sundhedsområdet (motion, ernæring etc.)? Muligheder? Ja, mon ikke.

Det er svært at forudse, hvad der sker med Blab.im. Virksomheden er, så vidt vides, ejet af en meget velhavende herre, som er citeret for at have endog meget lang tålmodighed med konceptet. Så måske er blab.im den næste store stjerne på den sociale medie himmel.

Hvad synes du?

Du finder Blab på blab.im. Check det ud. Måske kan du selv bruge det til din egen forretning.