Facebook Annoncering: Få mere ud af Audience Insights

Facebook Annoncering: Få mere ud af Audience Insights

Bruger du Facebook Annoncering og Audience Insights?

I august 2015 havde Facebook næsten 1,5 mia. AKTIVE månedlige brugere! Derfor er Facebook Annoncering et helt enestående medie til at finde nye potentielle kunder til din forretning.

Med næsten 1,5 mia. aktive månedlige brugere har du brug for en god schweizerkniv, så du kan finde vej i den jungle. Gudskelov har Facebook et fantastisk redskab der hedder “Audience Insights”. Hvis du ikke allerede har fundet det og bruger Audience Insights vil vi varmt anbefale at du går i gang med det samme.

Her finder du Audience Insights

Du finder Audience Insights enten via Facbook Business Manager, hvis du bruger den eller via din Adds Manager (Annonceadministrator) i venstre side på din Facebook side. I parantes bemærket har vi sat vores Facebook på engelsk, da vi flere gange har oplevet, at nye tiltag er lidt længere undervejs i den danske udgave.

Skærmbillede 2015-09-25 kl. 21.00.34

I din Ads Manager kører du musen over Tools og her finder du Audience Insights.

Skærmbillede 2015-09-25 kl. 21.02.27

Når du klikker på Audience Insights, ser du dette pop-up billede.

Skærmbillede 2015-09-26 kl. 18.07.51

Vælg Everyone on Facebook. Nu får du et oversigtsbillede, som nogenlunde ligner det nedenfor. Man kan se, at fordelingen mellem mænd og kvinder mellem 18 og 65 år er 44% kvinder og 56% mænd. Desuden kan man se, at 32% af alle kvinder ligger i aldersgruppen 18-24 år.

I venstre side kan du nu lave alle mulige og umulige målgrupper. Vi vil vise dig to super interessante tiltag, som vi vil anbefale dig at gøre med det samme.

#1 Check din egen fanskare

Hvis du er administrator på en Facebook side, har du givetvis en god idé om, hvordan dine likes ser ud, men hvis ikke du allerede har gjort det, skulle du forsøge at få dine antagelser be- eller afkræftet. Vælg din facebook side under “people connected to”.

pages

Vi har valgt en Facebook side på, som vi er administrator på:

De grå søjler (bag de blå) viser totalbilledet på Facebook, mens de blå er for den målgruppe/side jeg har valgt.

#2 Match din email database

Udover en Facebook side med ca. 1.700 likes har virksomheden også en email database med 1.674 emails. Facebook har en top fed feature, hvor du kan lave en Facebook målgruppe med udgangspunkt i din email database. Når du indlæser din email database i Facebook, går Facebook i gang med at lede efter profiler, som er registreret med emails fra din liste.

Hvorfor er det smart, tænker du måske? Det er der flere gode grunde til. For det første kan du – som du vil se nedenfor – kunne læse en masse om den demografiske opbygning af din database. Endnu vigtigere er dog, at du nu har mulighed for selv at styre budskabet i din Facebook annoncering til den gruppe af mennesker, som du ved allerede har tilmeldt sig dit nyhedsbrev. Eksempelvis er det spild af penge at bruge annoncekroner på at annoncere “tilmeld dig vores nyhedsbrev” til personer, som allerede er tilmeldt. Til gengæld kan det nogle gange være en god idé at “varme” din database lidt op inden udsendelsen af et nyhedsbrev. Det kunne være i retning af: Læg mærke til din indbakke på lørdag – der får du noget, du IKKE vil gå glip af.

For at indlæse filen, vælger du Audiences under Tools i din Ads Manager.

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 22.54.50

Klik herefter på Create Audience -> Custom Audience.

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 22.56.03

Og herefter på Customer List.

create-custom-audience

Vælg Upload a file og følg vejledningen.

create-custom-audience-upload-file

Klik Create Audience og Facebook går i gang med at matche dit input.

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 23.03.36

Efter en kort tænkepause er dit audience klar.

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 23.05.31

Facebook har nu matchet ca. 1.200 ud af vores totale liste på 1.674 emails eller ca. 72%. Det er et forholdsvist højt tal. Årsagen til at tallet ikke er 100% skyldes dels, at ikke alle har en Facebook profil. Ligeledes vil Facebook heller ikke kunne matche en “arbejdsmail” på en privat Facebook profil med mindre personen har anført sin arbejdsmail under sine indstillinger.

Vores antagelse er, at jo mere b2b-agtig din mail liste er, desto færre personer vil Facebook kunne matche. Det er dog en antagelse, som vi ikke har testet i tilstrækkeligt omfang.

Gå nu tilbage til Audience Insights og vælg “Indtast et passende navn til dit audience”. Du kan nu se køn- og aldersfordelingen på din nye målgruppe.

custom-audience-1

Den opmærksomme læser vil notere sig nogle interessante forhold mellem Facebooks likes og email databasen. Først og fremmest er fordelingen mellem mænd og kvinder nøjagtigt den samme; 30% kvinder og 70% mænd, men hvor fordelingen af kvinder er jævnt fordelt over de 4 første aldersgrupper på Facebook, kendetegnes email databasen åbenbart ved, at der INGEN kvinder er i grupperne 18-24 og 25-34 år.

Den SUPER opmærksomme og nysgerrige læser tænker måske. Hvor stort overlap er der egentlig mellem de to målgrupper. Mange virksomheder gør en stor dyd ud af at samle email adresser på Facebook og samtidig at linke folk fra websites og nyhedsbreve over til Facebook. Så spørgsmålet er om ikke der et stykke hen ad vejen er tale om den samme gruppe af mennesker?

Det kan Facebook faktisk også give dig et bud på.

I din Ads Manager vælger du Tools -> Audiences. Herefter klikker du på den blå knap Create Audiences -> Saved audiences. Nu popper der et vindue op, som du udfylder som vist nedenfor.

Wupti – Facebook har oprettet et nyt audience på 1.400 mennesker der indeholder alle likes fra Facebook MINUS den liste, vi lavede før baseret på en email database. Der er med andre ord ca. 300 personer ud af 1.700 der både findes som like og i email databasen.

Vi indrømmer gerne, at vi havde forestillet os, at overlappet havde været en del større end tilfældet var.

Lidt forenklet kan vi konkludere, at vores anslåede samlede pulje af likes og email nyhedsbreve nok er tættere på 3.000 end 1.700 som vi havde en tendens til at hælde mod før vi lavede vores lille øvelse.

Det interessante er, at vi nu også har en bedre mulighed for at målrette vores kommunikation og samtidig nå så mange som muligt så effektivt som muligt. Hvis målet f.eks. er at få et budskab ud én gang (billigst muligt) ville vi vælge

 

  • at sende mail til vores 1.674 modtagere af nyhedsbrevet og
  • at oprette Facebook annonce rettet mod det sidste audience på ca. 1.400 profiler

Så er det din tur

Er du kommet i gang med Facebook annoncering og audience insights? Vi vil rigtig gerne høre din erfaringer.