Stort indlæg

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Har du en langsom hjemmeside?

Hvor hurtig er din hjemmeside? Tager det mere eller mindre end 3 sekunder at loade din hjemmeside?

Og hvorfor er hastigheden SÅ vigtig. Hvad er der egentlig med de 3 sekunder?

Derfor er hastigheden vigtig!

Lidt afhængig af, hvem du spø’r, får du forskellige svar, men de fleste er enige om, at der i dag er mere end 1 mia. hjemmesider i verden. Nogle tal viser, at der er mere end 1,8 mia. hjemmesider.

I daglig tale, hører jeg ofte folk sige “det ved jeg ikke, spørg Google”. Og det er nok et meget godt bevis på, at de fleste har meget høje tanker om Google. 

Og det er samtidig også en indikation af, at du og jeg kan finde rigtig mange svar på de her mange hjemmesider.

Men vi er også blevet ekstremt forvænte. Nogle ville sikkert sige forkælede.

Og det betyder, at vi er utålmodige. Ikke nok med at vi vil have svar. Vi vil også have dem nu.

Hvis ikke vi får svarene med det samme, er vi hurtigt videre. 

Cookies

1, 2, 3 sekunder…

Ok. Så en hjemmeside skal være lynhurtig…

Men hvad er egentlig en hurtig hjemmeside?

Hvis du spø’r Google svarer de formentlig, at en hjemmeside maksimalt må være 3 sekunder om at loade.

Eller sagt med andre ord: du skal ikke forvente at nogen gider at vente mere end 3 sekunder på at dine hjemmesider kommer frem. 3 og et halvt sekund og brugeren siger adios amigo og er videre til den næste.

Hvorfor overhovedet spørge Google?

87% af samtlige online søgninger foretages på Google. Og selvom jeg indimellem godt kan synes, at Google er lidt for meget her, der og alle vegne, må jeg også indrømme, at Google på nogle områder ved en anelse mere end jeg gør, når det kommer til hvad brugerne på internettet ønsker og forventer.

Googles vigtigste mål er at få brugeren hen på den eller de hjemmesider, som løser brugerens problem hurtigst og bedst muligt. Og det er de åbenbart rigtig gode til for ellers var der nok flere som søgte svar andre steder.

Google behandler mere end 3.500.000.000 søgninger. Om dagen!! Google opgiver ikke selv tallet og mange mener, at tallet er endnu højere.

Det giver dem et rimeligt grundlag til at vurdere, hvornår en bruger mister tålmodigheden med en hjemmesides hastighed og klikker på den berømte og lidt frygtede pil øverst til venstre i browseren.

Hvis du tænker over det, er det vel logisk nok. En hjemmeside kan have det bedste indhold i hele verden, men hvis brugeren aldrig når derover, fordi hjemmesiden er for langsom, så falder værdien af indholdet vel lidt.

Det kan selvfølgelig godt tænkes, at brugerens tålmodighed er større, hvis hun ikke kommer direkte fra Google. Muligvis er “snoren længere”, hvis hun allerede kender din hjemmeside og ved, at det er dig hun vil handle med.

Men det vil være en stor regnefejl, hvis du satser på, at din hjemmesides hastighed er ligegyldig.

Hjemmeside hastighed – mobil eller desktop?

De færreste er klar over, at søgeresultatet i Google kan være forskelligt afhængig af om du søger på din computer eller på din mobil telefon. 

I gamle dage (for 5-10 år siden 😳) udviklede man en ny hjemmeside så den var tilpasset en computer. Herefter tilpassede man indholdet, så det også kunne vises på en mobiltelefon.

I nogle tilfælde bestod tilpasningen i, at man slettede indhold og moduler, fordi man var bange for at siderne blev for lange. Man var i store træk enige om, at brugerne ikke ønskede lange sider og at det at skulle scrolle meget, ville skræmme brugerne væk.

I dag er ser stadig mange holdninger til om en side skal være kort eller lang.

Omkring 2016 skete der det, at mobiltelefonen halede ind på computeren og blev vores foretrukne måde at inhalere internettet på. 

I 2019 foregik 63% af al amerikansk trafik på mobil og intet tyder på, at den udvikling bliver ændret.

Som reaktion på det, besluttede Google i 2016 et paradigmeskift.

Mobile-first-index

Mobile-first indexing betyder, med Googles egne ord, at Google primært bruger mobilversionen af en hjemmeside til at indeksere og rangordne en side.

Før 2016 var det omvendt, og der tog Google primært udgangspunkt i desktop versionen.

I mange tilfælde behøver paradigmeskiftet ikke at have nogen praktisk betydning for din hjemmeside.

Men der er et par ting, du skal være opmærksom på:

  • Du bør anvende en moderne platform, som automatisk tilpasser indholdet til platformen indholdet vises på. Det er vigtigt, at det er nemt at læse indholdet (responsive layout).
  • Indholdet bør være det samme på både desktop og mobil
  • Hastigheden på mobil visningen skal være mindst lige så hurtig som på desktop

Som tommelfingerregel bør du sigte efter en hastighed på maksimalt 3 sekunder på begge enheder og at indholdet er identisk.

I praksis er der næsten altid forskel på hastigheden på mobil og desktop visninger og vores erfaring er, at mobilvisninger næsten altid er langsommere end desktop. Uanset hvad dit resultat er, er det dog vigtigt, at du fokuserer på din mobil hastighed som det første.

Får du styr på mobilhastigheden, får du som regel også helt automatisk styr på din desktop hastighed.

Sådan finder du hastigheden på din hjemmeside

Der er flere måder at finde din hjemmesides hastighed på. Vores foretrukne måde er Googles eget værktøj, som hedder PageSpeed Insights.

Det eneste, du behøver at gøre er, at indsætte adressen i feltet øverst på siden og så klikke på knappen “analysér”.

Ganske få øjeblikke efter, får du et overblik over din hjemmesides hastighed, som ligner billedet herunder. I toppen af siden, kan du klikke mellem “mobilenhed” og “computer”.

Som sagt, der findes andre måder at måle hastigheder på. Det vigtige er ikke så meget hvilket værktøj du bruger. Det vigtige er, at du rent faktisk bruger et og at du herefter bruger den viden du får til at optimere, hvor du kan.

PageSpeed Insights er gratis

PageSpeed Insights er et gratis værktøj og jeg bruger det hele tiden. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange sider du kan måle eller hvor ofte, du må bruge det.

Jeg har bookmarket siden, så jeg altid har den lige ved hånden.

MANGE sider er langsommere end 3 sekunder

WordPress er en af de mest anvendte platforme i verden og nogle påstår, at 35% af internettet er “Powered by WordPress”. Og det er der mange gode grunde til. Blandt andet at du kan lave næsten hvad som helst på en WordPress platform.

Slagsiden for så meget fleksibilitet er dog, at WordPress har et dårligt ry, når det kommer til hastigheder. 

Og det er ikke uden grund.

Hastighed er dog ikke kun et WordPress problem. Mange andre platforme døjer med den samme udfordring.

Et øjebliksbillede

Enhver hastigheds score på en side er et øjebliksbillede. Og der er flere ting, som kan påvirke dette billede i både positiv såvel som negativ retning.

To af de mere oplagte årsager har at gøre med den server som hoster din hjemmeside. En “server” er jo i bund og grund bare en slags computer. Jo ældre og dårligere en computer eller en server er, desto langsommere er den.

Shared server

De fleste webservere har også det til fælles, at de har flere hjemmesider installeret. Det betyder, at du deler den samme mængde ressourcer med andre. Hvis din hjemmeside eller nogle af de andre hjemmesider på din server oplever større udsving i trafikken vil det formentlig kunne påvirke din hjemmesides hastighed.

Det kan være noget så simpelt som at en af de andre hjemmesider har et Black friday tilbud, som tusindevis af besøgende ønsker at købe.

En anbefaling herfra er, at lave regelmæssige check af hastigheden. Med tiden vil du opnå et mere realistisk billede af sidens performance.

Sh!t… ALLE sider…?

Når du indtaster “ditdomæne.dk” i feltet på PageSpeed Insights får du svaret på denne ene side – også kaldet din forside eller HomePage. Men din hjemmeside består formentlig af mere end blot én side.

Så tænker du måske…

Er det virkelig nødvendigt at måle ALLE mine sider? Herunder kontaktside, produktsider,  cookiepolitik osv. osv.

Og nej, det er det Ikke nødvendigvis.

Men det er vigtigt, at du ikke overser sider med lav hastighed, for det kan muligvis have en negativ effekt. I særdeleshed i din sides generelle forhold til Google.

Kom i gang…

Hvis ikke du allerede har indtastet dit domænenavn i PageSpeed Insights, så er lige nu et godt tidspunkt.

Når værktøjet har tygget lidt på indholdet, får du et resultat, der ligner det her.

Du kan også vælge at checke din hjemmesides hastighed på pingdom.

Hjææælp… min hjemmeside er langsom!

Hvis du oplever det samme som os og finder ud af, at din hjemmeside ikke er helt så hurtig, som du havde håbet på, så fortvivl ikke.

Hvis du kigger dig lidt omkring på siden her, finder du et link til en anden video, hvor jeg viser dig, hvilke muligheder du har for at øge hastigheden.

God fornøjelse.

Er email markedsføring død?

Jeg er snart i mit 3. årti med email markedsføring. 

Det betyder 2 ting:

1) Jeg er efterhånden et gammelt r….. og
2) Jeg har prøvet lidt af hvert (“7 år Niller”)

Og min holdning er, at email markedsføring formentlig aldrig har stået stærkere. Det har aldrig været vigtigere at opbygge en liste af loyale email følgere end det er i dag.

Så NEJ! Email markedsføring er på ingen måde død. Tværtimod.

“Det gjorde vi i gamle dage”

Mange har den opfattelse, at email markedsføring var noget “vi gjorde i gamle dage”. 

Når det er sagt, smiler jeg lidt indvendigt, når nogen “disser” email markedsføring for i stedet at jagte lykken på Instagram. Sandheden er jo, at jo færre der kæmper om pladsen i email indbakken, desto mere plads har vi andre at boltre os på.

Helt ærligt. Jeg vil på det aller varmeste ANBEFALE, at du inddrager email i dit marketing mix, men hvis ikke DU tror på det, so be it. 

En ting er MIN tro på email markedsføring. Noget andet er data.

Data om email

  • 3,9 mia. mennesker har en email (2019) og det forventes at stige til 4,3 mia. i 2023.
  • Der sendes dagligt 293,9 mia. mails (2019). Det tal forventes at stige til 347,3 mia. i 2022.
  • For hver krone der investeres i email marketing, kommer der 42 kr igen.
  • 49% svarer, at de gerne modtager “promotional emails” én gang om ugen

Der er med andre ord intet der tyder på, at emails forsvinder fra vores marketing mix i overskuelig fremtid.

En anden vigtig indikation af emails overlevelse hænger sammen med, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Og hvilken rolle email spiller i vores måde at kommunikere med hinanden på.

En tur ned til HR afdelingen

Forestil dig, at du starter som ny medarbejder hos Mærsk.

Din første dag starter hos HR, hvor du får udleveret en PC. På PC’en er der installeret Outlook og din nye email er sat flot op med signatur og hele møllen.

Og så får du i øvrigt også lige en smartphone udleveret. Også her er din email allerede sat op.

Nu er mit spørgsmål til dig:

Hvornår tror du, det billede ændrer sig? Hvornår tænker du, at det er realistisk at forestille sig, at email er udskiftet med Snapchat, messenger eller whatsapp?

Hvad med Danske Bank, Rockwool og Matas?

Det står vist ikke lige for. Jeg kan slet ikke se for mig, at Danske Bank, Rockwool og Matas vil bede sine kunder og medarbejder om at tweete eller snappe med hinanden. Dels fordi platformene er for usikre rent sikkerhedsmæssigt, men primært fordi platformene er ejet af nogle andre.

“Fint nok Steen, nu er det jo ikke alle, der arbejder hos Mærsk”

Nej. Gudsk….. øh, helt rigtig.

Hende der ender hos Mærsk er måske startet i det lokale supermarked. Men hvordan foregår det så?

Sender Købmanden lønsedlen via Instagram story eller messenger?

Eller ryger den i E-boks (som er koblet op på personens email og IKKE messenger, Facebook osv.)?

Denne gruppe er svær at nå

Een målgruppe er ultra svær at nå via email og det er de helt unge. Sådan har det været i mange år efterhånden. En 13 årig har opbrugt al hukommelse på sin smartphone inden han når til at installere email. 

Email er ganske enkelt ikke hot i den målgruppe.

Så hvis din forretning er baseret på og måske også begrænset til helt unge mennesker, så kan email måske vise sig at være noget udfordrende i forhold til at nå denne målgruppe.

Sådan har det været i mange år. Men det viser sig igen og igen, at i takt med at de unge bliver ældre, bliver email en vigtigere og vigtigere del af pakken.

Det hedder OMNICHANNEL nu

Det leder mig i øvrigt hen til en helt anden vigtig detalje og det er, at langt de fleste bør tænke i omnichannel og ikke om det er email markedsføring ELLER Facebook (eller Instagram, Twitter, SEO, Google Ads eller…)

Ofte er det en kombination af flere.

Billeder med effekt til Facebook, Instagram m.fl. – lav dem selv – ekspert på 5 minutter

Billeder med effekt til Facebook, Instagram m.fl. – lav dem selv – ekspert på 5 minutter

Bruger du indimellem billeder på Facebook og Instagram, som godt kunne trænge til en lille overhaling inden du uploader? Så hedder løsningen måske Phonto. Der findes mange apps, der kan hjælpe dig med at gøre dine billeder lidt mere interessante med filtre, tekster osv.

En af disse hedder Phonto. Vi har lavet en kort intro, som viser dig præcis, hvordan du bruger sådan en app.

<iframe src="https://player.vimeo.com/video/148469886?title=0&byline=0&portrait=0" width="300" height="533" frameborder="0" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen></iframe>

Stop nu! SEO er sku ikke gratis

Stop nu! SEO er sku ikke gratis

Lad os nu bare kalde en spade for en spade: SEO er ikke gratis!

Og på den korte og mellem lange bane er SEO (normalt) slet ikke “billigt”. Og nu vi er ved det. NEJ, SEO er heller ikke 100 gram tryllestøv, som en guru drysser henover et website med det resultat, at sitet pludseligt står øverst på side 1 i Google, uanset hvad brugeren søger.

Vi hører regelmæssigt folk bruge SEO, GRATIS og LAVT HÆNGENDE FRUGT i den samme sætning. Uha da da da…

 

Derfor er SEO ikke gratis

Der er én helt afgørende årsag til at SEO ikke er gratis og heller aldrig nogensinde bliver det:

Søgemaskineoptimering er en tidskrævende opgave! Dels tager det tid at sørge for at siderne SEO optimeres, og dels tager det tid, før din optimering får den ønskede effekt i søgemaskinerne. Sådan er det.

time-is-money-500

 

SEO er fantastisk

SEO i sin reneste form er fantastisk. SEO er – set gennem idealistiske briller – lige det krydsfelt, hvor udbud og efterspørgsel mødes. De fleste foretager en søgning på nettet, fordi de er på udkig efter noget helt specifikt og når nogen så præsenterer en reel “løsning på problemet”, øges muligheden for sød musik.

 

Sushi & SEO

Min ældste søn er tosset med sushi og når vi fejrer hans fødselsdag, er et af hans største ønsker at komme på restaurant med “running sushi”. Birkerød er forholdsvis overskuelig, men derfor ville jeg nok alligevel lave en google søgning – om ikke andet så for at finde et telefon nummer, så jeg kunne ringe og reservere et bord.

Min søgning ville formentlig se nogenlunde sådan ud:

seo-google-running-sushi-birkeroed

Resultatet af min søgning viser (ikke overraskende), at antallet af running sushi restauranter i Birkerød er relativt begrænset. Der er 1.

 

serp-running-sushi-birkeroed1

 

 

Søgeresultatet (side 1) giver lidt forenklet sagt 3 muligheder

  1. Kinesisk Restaurant i Birkerød (som har running sushi)
  2. Yousushi i Birkerød (som ikke har running sushi) eller
  3. Mizumi Sushi i Hørshom (som har running sushi)

 

Det ideelle søgeresultat

Med mindre man hader valgmuligheder, er mit søgeresultat ikke særligt ophidsende, men hvad er egentlig det ideelle søgeresultat?

De 10 nærmeste sushi restauranter prioriteret på afstand i km. fra min bopæl?
De 10 billigste sushi restauranter indenfor en radius af xx km.?
De 10 bedst anmeldte sushi restauranter indenfor en radius af xx km.?

Lige nu sidder der formentlig mange tusinde mennesker på hovedkontoret hos google og tester alverdens algoritmer m.m. for at finde det rigtige svar på lige præcis det spørgsmål. Af samme grund tror jeg også, at søgeresultaterne kommer til at se helt anderledes ud i fremtiden. Der kommer et tidspunkt, hvor Google ved, hvordan DU ønsker DINE resultater præsenteret.

Målet for Google er nemlig at præsentere DIG for de resultater, der bedst matcher DINE ønsker. Hvis du er god til at tænke på samme måde, har du givetvis gode muligheder for at skabe gode resultater gennem SEO.

SEO muligheder indenfor sushi

“running sushi” er tilfældigvis et område med relativ begrænset SEO konkurrence. Til info er der

running sushi birkerød” 50 søgninger pr. måned med lav konkurrence
sushi birkerød” 480 søgninger pr. måned med lav konkurrence
running sushi” 8.100 søgninger pr. måned med lav konkurrence

For de sushi restauranter med running sushi indenfor en radius af, 5, 10, 15 måske 20 km. fra Birkerød ligger der uopdyrket land. Helt generelt ser det umiddelbart ud til, at “sushi & seo” er en anelse uopdyrket.

Fordele ved SEO

  • “Gratis” trafik (forstået på den måde, at du ikke betaler pr. klik)
  • SEO giver dig mulighed for at tilbyde en “løsning af et problem” på det tidspunkt, hvor søgeren udviser et behov
  • SEO trafik har (måske) større chance for bedre konvertering og dermed mere forretning
  • SEO kan være med til at underbygge din forretning som the go-to-place for dit forretningsområde

Ulemper ved SEO

  • SEO er ikke en quick fix for at skabe trafik til dit website
  • SEO har en relativ lang tilbagebetalingstid
  • På områder med hård konkurrence, skal du forvente forholdsvis store investeringer for at opnå succes
  • Der er ingen garanti for succes (eller top 10 placeringer)
  • Du har ikke fuld kontrol over dine resultater
  • Google (og øvrige søgemaskiner) kan beslutte at ændre sin algoritmer overnight og dermed fjerne dig helt eller delvist i søgeresultaterne
  • Du kan ikke påvirke antallet af søgninger (på dine valgte søgeord)

Advarsel: Gary Vaynerchuk bander som en havnearbejder

Advarsel: Gary Vaynerchuk bander som en havnearbejder

Vi er ALLE sælgere!

Hvis du er gift eller hvis du lever i en eller anden form for fast parforhold, er du sælger. Hvis du har børn, er du helt sikkert sælger. Hvis du arbejder et sted, hvor der er kolleger eller noget så besynderligt som kunder, er du sælger. Hvis du påstår, at du IKKE er sælger, har du i bedste fald ikke fattet en meter og i værste fald er du en person, som de færreste gider at være i stue med. A la typen som er hammer ligeglad med, hvad andre tænker og føler.

Nu da vi har slået fast, at du ER sælger, vil jeg varmt anbefale dig, at følge en fyr ved navn Gary Vaynerchuk.

Gary Vaynerchuk immigrerede fra Sovjetunionen til New Jersey i 1978, hvor faren åbnede en vinforretning. Gary V blev senere og i en tidlig alder involveret i forretningen og på få år voksede den fra $3 mio. til $70 mio. Det gjorde den primært igennem det som blev kendt som Wine Library – en video podcast. Wine Library nåede 1.000 udsendelser inden Gary Vaynerchuk annoncerede, at han nu ville bruge det meste af sin energi på VaynerMedia; et digital bureau, der er vokset fra 0 til over 600 ansatte siden 2011. Verdens vist nok hurtigst voksende digital bureau.

Det som – efter min ydmyg mening – gør Gary Vaynerchuk speciel er hans kongstanke om altid at ville “overlevere”. Hvis du ALTID sørger for at give andre værdi, vil du selv opnå det samme; nærmest automatisk og i rå mængder.

40 år

I dag, lørdag den 14. november 2015 fylder Gary Vaynerchuk 40 år og han har allerede nået langt mere end de fleste mennesker når i løbet af et helt liv.

En af de måder, du kan følge Gary Vaynerchuk er The #AskGaryVee Show, som du kan se på Youtube eller rage til dig på iTunes som podcast. Prøv det og hvis du efter et par gange helt seriøst kan sige, at det intet gjorde for dig, så send mig en mail på steen@detmindrebureau.dk og så sender jeg dig et par c-vitaminer eller andet, der forhåbentligt kan holde dig bedre i gang 😉

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/3JFhQdiPbM8?list=PLfA33-E9P7FC0AoARnMLvgFgESJe4_Ngs" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Han er også “forfatter”

Gary Vaynerchuk står fadder til flere bøger: Crush It og Jab Jab Jab Right hook er nok de mest kendte. Specielt Jab Jab Jab Right hook er virkelig en meget inspirerende bog. Når forfatter står i “” skyldes det, at han vist nok bruger en ghost writer. Det gør ikke bogen mindre læsbar. Måske tværtimod og netop derfor.

[instagram-feed id="1697296" num=9 cols=3 showcaption=false showlikes=false showcaption=false showfollow=false buttontext="Vis flere" buttoncolor=#00d12b showheader=false]

Evernote – en game changer

Evernote – en game changer

Evernote er ved at udvikle sig til en lille game changer for os. Vi har den udfordring, at vi gemmer vores notater alle mulige (underlige) steder. Som en note på telefonen. En gul post it note på skrivebordet. Bagsiden af en Irma bon. Som e-mail sendt til os selv. Kort sagt: et kæmpe uoverskueligt rod.

Hvad bruger vi så evernote til:

Måske ville det næsten være nemmere at fortælle, hvad vi ikke bruger evernote til, men her kommer alligevel et hurtigt udpluk:

  • Idéer. Tit opstår vores bedste ideer på tidspunkter, hvor du mindst venter det og hvor det eneste du har ved hånden er din telefon.
  • Blog indlæg. Dette blog indlæg er skrevet på en mobil telefon og lagt op, da det det var færdigt.
  • Møde agendaer
  • Møde referater
  • Indkøbs sedler
  • Ønskeliste (vi opsnapper flere af ungernes ønsker til fødselsdagen m.m.)
  • Koder (uha det må man sikkert ikke)
  • Link til et website. Måske har du prøvet at skulle vente medens ungerne er til sport og har slået tiden ihjel med din smartphone. Og så sker det indimellem, at man falder over en side, hvor man tænker: “Den her skal jeg lige følge op på”. Så klikker vi på dele knappen og gemmer siden i den notesblok, som vi har døbt “Opfølgning”. Nu kan vi i ro og mag gennemgå mappen “opfølgning”, når det passer os.

Evernote Mobil Share

Prikken over i’et er Evernotes super simple funktionalitet:

  • Du kan arbejde i evernote på både computer, iPhone og iPad og alt indholdet synkroniseres automatisk. Du laver et notat på din iPhone og sekundet efter kan du arbejde videre på din computer.
  • Du kan dele noter m.m. med andre
  • Du kan tage billeder og gemme dem i en notesbog (f.eks. en kvittering fra boghandleren, som ellers ikke altid når hele vejen til bogholderiet)
  • Du kan endda optage en lydfil, f.eks. et memo, du lavet i bilen umiddelbart efter et møde på vejen tilbage til kontoret
    Evernote fås i flere udgaver. Den mindste udgave er gratis og den er indtil videre tilstrækkelig for os.

Det er virkelig nemt at komme i gang med Evernote. Opret din profil og download app’en til din iphone/ipad og du er i gang.

God arbejdslyst!

Her er det nye Sociale Medie – måske…?

Her er det nye Sociale Medie – måske…?

  • Facebook har på ca. 10 år samlet mere end 1,5 mia. daglige brugere
  • Instagram blev etableret i 2010 og rundede for nylig 400.000.000 brugere. Facebook, som ejer Instagram, forventer at nå 1 mia. brugere indenfor de kommende 3 år.
  • Twitter blev gjort offentligt tilgængeligt i 2006 og har 316.000.000 aktive daglige brugere
  • Pinterest blev etableret i 2010 og har for nylig passeret 100.000.000 brugere
  • Snapchat har ca. 100.000.000 daglige brugere, som sender 400.000.000 snaps dagligt

Sociale Medier er (eller kan være) mega big business. Derfor er der givetvis lys i mange kældre og garager rundt om i verden, hvor iværksættere af alle typer hænger over smartphones og computere i håbet om at skabe den næste store succes. Og det næste store sociale medie er med stor sandsynlighed lige rundt om hjørnet.

Det store spørgsmål er bare: Hvad bliver det næste store hit indenfor sociale medie?

BLAB kunne være et bud.

Hvad er Blab?

Blab er en live-casting video platform, som giver dig (alle) mulighed for at afholde dit helt eget online talkshow. Du kan som host invitere op til 3 gæster, som kan deltage i showet mens alle, der har lyst, kan sidde i fred og ro bag skærmen og følge med. Du kan egentlig forestille dig et traditionelt Michael Meyerheim talkshow med 3 gæste stole. Indholdet i stolene kan udskiftes løbende både via en invitation fra værten eller ved at de som kigger på showet “tilbyder sig”. Værten skal godkende en gæst og kan til enhver “smide” gæsten ud igen. Hvis værten forsvinder, stopper showet. Ligesom i den virkelige verden. Ingen Meyerheim, ingen show.

Nogen har sammenlignet blab med skype og der er visse ligheder. Der er dog den store forskel, at skype er forbeholdt de som rent faktisk deltager – altså uden publikum. En blab kan i teorien have et ubegrænset publikum og p.t. op til 4 deltagere.

Når du er logget på Blab.im (du kan bruge din Twitter konto), kan du deltage i chat, som kører sideløbende med selve “showet”. Du kan give “props” (likes) til de enkelte deltagere undervejs. Hvis ikke du er logget på, kan du stadig følge showet, men du kan ikke chatte og proppe anonymt.

Blab’ens vært modtager kort tid efter afslutningen et link til episoden. Værten kan (som jeg har forstået det) downloade hele råfilen, som kan redigeres efter eget ønske. Alle kan gense afsluttede blabs.

Blab.im blev lanceret for få måneder siden og kører i skrivende stund i en beta version.

Hvilken rolle spiller Blab egentlig

Jeg har set en del Blabs de seneste måneder og der er et eller andet dragende over mediet. Indimellem falder man også over 4 mere eller mindre tossede individer, som blab’er fordi de kan og ikke fordi, der er et egentlig formål, men hey, det var (er) jo også tilfældet med Youtube. Gudskelov kan du lukke ned for nogen ligeså hurtigt, som du åbnede for dem.

Blab er i sin nuværende form primært et amerikansk fænomen, men mon ikke det snart spreder sig. I starten syntes jeg, der var en overvægt af blabs indenfor sociale medier. Og måske er det ikke så mystisk endda. Det bør vel være såkaldte “social media experts” der har fingeren på pulsen og opdager og udforsker nye platforme først. Nu er dog også blabs i alt fra madlavning til sport.

Blabs fremtid

Selve brugerdelen omkring Blab lader til at være forholdsvis ligetil. Du skal bruge enten en computer, smartphone eller en tablet, en mikrofon og en nogenlunde internetforbindelse. That’s it. I teorien kan én deltager sidde på et Norwegian fly mens de 3 andre er spredt over resten af verden og i løbet af ingen tid, kan de diskutere alt mellem himmel og jord med den resterende del af verden som tilskuere.

Kan man forestille sig, at der er publikum til 2, 3 eller 4 mennesker, der blabber om puddelhunde? Helt sikkert. Kan man forestille sig, at der er publikum til en politisk debat mellem forskellige partiledere. Helt sikkert. Kan man forestille sig, at der er publikum til Martin Thorborg, der interviewer iværksættere. Uden tvivl. Hvad med hele sundhedsområdet (motion, ernæring etc.)? Muligheder? Ja, mon ikke.

Det er svært at forudse, hvad der sker med Blab.im. Virksomheden er, så vidt vides, ejet af en meget velhavende herre, som er citeret for at have endog meget lang tålmodighed med konceptet. Så måske er blab.im den næste store stjerne på den sociale medie himmel.

Hvad synes du?

Du finder Blab på blab.im. Check det ud. Måske kan du selv bruge det til din egen forretning.

Vi laver ALDRIG fejl – eller næsten aldrig…

Vi laver ALDRIG fejl – eller næsten aldrig…

Indenfor email marketing er der et par fejl du bare bør (= skal) forsøge at undgå.

EN AF DE FEJL, HAR VI SÅ LAVET.

Vi er besat af tanken om at automatisere så meget som overhovedet muligt. Ikke fordi vi er dovne personer, men fordi vi ønsker at skabe så gode resultater som muligt, så hurtigt som muligt.

Anyway, vi har igennem længere tid testet forskellige systemer, heriblandt et CRM/email system, der hedder Active Campaign. Active Campaign kan meget af det, vi har længe har søgt efter og samtidig til en pris, der ikke tømmer banken.

I forbindelse med relanceringen af vores website, har vi kastet vores kærlighed på Active Campaign og i den forbindelse importeret vores liste i systemet. Da vi så opdaterede vores lister forleden, kickstartede det vores velkomstflow. Det var egentlig ikke meningen, at vores eksisterende liste skulle have en velkomstmail, men det medførte en del sjove mails retur, så tak for det.

Nå, men det var nu ikke den store fejl.

Den store fejl!

Hvis du kigger i toppen af den velkomstmail du modtog forleden (hvis du var på listen selvfølgelig), starter mailen med: “Hejsa Subscriber”. Flot Det Mindre Bureau. Super personligt 🙂 Hvis man nu skal personliggøre noget som helst, skal det altså gøres ordentligt. Det er en ommer. PUNKTUM.

Når vi laver afstemninger i Det Mindre Bureau, hvorvidt personificering er en god idé eller ej, ender de ofte 50/50. Den ene halvdel af virksomheden (Louise) er overvejende tilhænger, den anden halvdel (Steen) er overvejende skeptisk. En ting er vi dog rørende enige om. HVIS du skal bruge personificering, skal du holde tungen ret lige i munden. Allerførst skal du beslutte hvilket format, du ønsker at være personlig i:

Kære Fornavn og/eller
Kære Fornavn (mellemnavn) Efternavn

For at kunne det, skal du selvfølgelig kende oplysningerne upfront. Når du opretter en ny liste i for eksempel Campaign Monitor, er der to felter “name” og “email”. Hvis du ønsker at kunne skrive “Kære fornavn” skal du derfor tilpasse dit liste en lille smule. Den hurtige løsning er at oprette et nyt felt, der hedder fornavn/firstname og så bruge name til efternavn.

email-fields

Uanset om du indtaster oplysningerne manuelt eller om du opsamler via en klassisk webform a la “Tilmeld dig vores nyhedsbrev”, er det vigtigt, at oplysningerne ender korrekt. Møg ind – møg ud, som man siger. Manuel indtastning bør i de flestes tilfælde kun ske i meget begrænset omfang.

Automatiske formularer som brugeren udfylder, har flere mulige stopklodser/fejlkilder. Først og fremmest mængden af oplysninger DU spørger om. Tommelfinger reglen er, jo flere felter du beder brugeren udfylde (og jo mindre tillid folk har til dig), desto færre tilmeldinger vil du modtage. Derfor bør du overveje fordele/ulemper nøje, inden du tilføjer flere felter end email. Du skal jo trods alt bare bruge en email for at tilmelde nogen.

Vi hører alt for ofte nogen argumentere, hvor sindssygt vigtigt det er, at få fat i folks telefon nummer, virksomhedsnavn, titel og andet. Argumentet er, at man jo ligeså godt kan spørge om alt fra himmel til helvede, når nu folk ER i gang med at udfylde et skema. Stop lige en halv. Forestil dig hvor akavet det ville være, hvis du var single og gjorde det samme med en person, du lige har mødt på en bar. “Stik mig lige dit telefon nummer. Det er meget rart at ha’, hvis jeg nu på et tidspunkt bli’r forsinket til et af vores (eventuelle fremtidige) stævnemøder og har brug for at sende dig en SMS”. Det ville du jo aldrig gøre, vel?

Alt ovenfor er fuldkommen blottet for raketvidenskab. Det handler om sund fornuft hele vejen igennem og om at stille de relevante spørgsmål.
Hvad sker der, hvis brugeren ikke skriver korrekt efternavn (Steen O)?
Hvilke felter skal i øvrigt være obligatoriske og hvad sker der, hvis nogen efterlader et eller flere felter blanke?
Har det nogen væsentlig betydning om brugeren skriver med store eller små bogstaver?

Og så videre, og så videre…kort sagt, ingen raketvidenskab, blot sund fornuft.